Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Børnesyn

I Rosenhaven arbejder vi med den fulde aldersintegration. Dette kalder vi familiestuer. Det gør vi fordi vi ser og oplever hvordan børnene intuitivt understøtter hinanden i deres individuelle læringsprocesser på tværs af alder. Dette kan eksempelvis være processen i at barnet øver sig i at tage tøj på med hjælp fra en voksen, til at barnet nu kan være den der hjælper et andet barn i samme proces.

I Rosenhaven er børnesammensætningen med familiestuer en måde at understøtte og fremme børns naturlige interesse, empati og omsorg for hinanden. På den måde skaber vi et inkluderende pædagogisk læringsmiljø, som tager højde for at involvere og inkludere alle børn. I arbejdet med den fulde aldersintegration har barnet mulighed for at lege både opad og nedad. Der kan være særlige årsager til at et barn på 4 år leger bedre med børn der er ét år yngre eller ældre. Dette kan være af kognitive årsager eller sproglige kompetencer, eller bare fordi man er gode venner. Hovedpointen er, at barnet har mulighed for at udvikle relationer med børn på tværs af alder og køn. Derudover skal barnet ikke skifte stue når det går fra vuggestuebarn til børnehavebarn, men får lov til at blive i samme gruppe både som det lille, mellem og store barn. 

Gennem de tilrettelagte pædagogiske aktiviteter, oplever alle børnene deltagelsesmulighed i fællesskab med andre børn, både de ældre og de yngre. Vores grundlæggende opfattelse er at børn i fællesskab med andre børn kan lære de grundlæggende egenskaber for at gøre barnet robust til skolestart. Vi oplever, at børnene har forståelse for hinandens forskellige kompetencer, og ved at blive mødt med forstående, anerkendende og lyttende voksne opdager barnet egne ressourcer der inddrages i hverdagen, uafhængigt af alder. 

Børnefællesskabet er i centrum for det enkelte barn, og vi prioriterer legens betydning da barnet gennem leg udvikler alsidige grundlæggende kompetencer der er vigtige for barnets fremadrettet deltagelsesmuligheder ved skolestart. Legen har værdi i forhold til den sociale, sproglige, kommunikative, motoriske, kognitive og personlige tilegnelse samt almen udvikling og trivsel. Gennem legen opdager barnet egne ressourcer, grænser og forskelligheder både i forhold til køn, kultur, interesser og meget mere. Vi arbejder med fokus på at alle børn har et positivt selvsyn, så barnet bliver i stand til at opleve og håndtere modstand.